Den 30. september 2025 vedtog Køge Byråd Lokalplan 1120 for Ravnsborg Enge – Nordbyen. Det betyder, at vi nu kan gå i gang med arbejdet med de første 82 boliger i Nordbyen.
Første skridt er byggemodning af området, hvorefter selve boligbyggeriet kan påbegyndes. Byggemodningen planlægges igangsat i marts/april og afsluttet efter sommerferien. Herefter starter opførelsen af de første boliger.
De første boliger i Ravnsborg Enge bliver et mindre antal enfamiliehuse som opføres i samarbejde med AART Arkitekter og HHM A/S. Senere følger de øvrige boligformer som dobbelthuse, rækkehuse og lejligheder – mere herom i kommende nyhedsbreve.